Ingas beretning om sine oplevelser med Bevidsthedsberøring

Om Bevidsthedsberøring, Neble 11/7 2010

For 2 år siden begyndte jeg at gå til bevidsthedsberøring. Det var efter en tid med hård massage. Min krop sagde fra. Den ville ikke tvinges mere – kan jeg nu se. Dengang kunne jeg bare mærke, at jeg skulle holde op i en fart, fordi jeg faktisk fik det dårligere af den hårde massage.

Bevidsthedsberøring var en fantastisk blid oplevelse med kroppen helt i centrum og hjernen koblet af. Der var en omsorg som min krop havde hungret efter i årevis. Denne omsorg med kroppen i hovedrollen og hjernen i en lille birolle har kendetegnet hele dette forløb. Jeg lægger mig på briksen uden nogen fornemmelse af, hvad der kommer til at ske. På et tidspunkt under de blide berøringer begynder kroppen at gøre opmærksom på de steder, der skal bearbejdes i løbet af denne behandling.

Det kan være mange ting, der sker. Jeg har oplevet krampeagtige rystelser, der dog ikke gør ondt, men overhovedet ikke kan styres af hjernen. De forløser skjulte spændinger i kroppen, ligesom knuder der bliver løst op. Gråd, der forløser gamle smerter af psykisk eller fysisk karakter. Jeg har oplevet følelser fra min fødsel og mærket forløsningen i kroppen, når den har fået opløst alle disse gamle traumer. Latter har også taget pladsen efter gråden. Fantastisk at opleve denne vekslen mellem forskellige følelser.

Min krop og jeg er meget tæt på at være nære venner nu. Det var vi bestemt ikke før, her var det hjernen, der styrede hårdt, og kroppen var slaven, der udførte arbejdet. Jeg har oplevet, og forstået hvordan forskellige begivenheder i mit liv har lagret sig forskellige steder i kroppen.
I min hverdag har det givet mig en øget opmærksomhed overfor min krop, der gør, at jeg er blevet væsentlig bedre til ikke at overanstrenge min krop, og det gør så igen, at jeg får det bedre og bedre både fysisk og psykisk. I stedet for at ignorere oplevelser, der påvirker mig følelsesmæssigt, er jeg blevet bedre til at gå ind i de følelser, jeg oplever, og give udtryk for dem. Jeg har fundet en tryghed og en omsorg inde i mig selv.

At nyde livet – fylder mere i mit liv, og giver dejlige oplevelser. Fighteren holder fri en gang i mellem. Jeg har indset, at livet ikke behøver at være en kamp!

Inga Witzke

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

18.03 | 07:51

Hej Nina
Skriv til mig på mail, froeslev@larsen.mail.dk eller sms 23316699 - og giv mig gerne dit tlf.nr., så kan vi drøfte hvad og hvordan.
Kh Kirsten

...
17.03 | 18:43

Hej Kirsten. Jeg kunne måske godt tænke mig at prøve behandling hos dig, men jeg er bange for hvad min angst vil sige til det... Hvad tænker du? Mvh Nina

...
18.01 | 08:12

Hej Gitte
Vil du sende mig din mailadresse eller tlf.nr. til min mail froeslev@larsen.mail.dk eller til 23316699, så kontakter jeg dig.
Mange hilsener Kirsten

...
17.01 | 22:04

Hej Kirsten. Jeg vil meget gerne prøve en prøvebehandling, har indtil nu prøvet alt andet og har stadigvæk masser af spændinger og meget angst. Hilsen Gitte Fre

...
Du kan lide denne side